I august 2014 kørte min familie og jeg en tur til Norge. Min kærestes far arbejder og bor i Norge, så hun og børnene glædede sig meget til at se ham. Det samme gjorde jeg naturligvis, men noget andet kæmpede om opmærksomheden, – jeg var blevet inviteret på rensdyrjagt på Hardangervidderne (norsk: Hardangavidda) af én af min kærestes fars norske kammerater – Ketil.
DAG 1
Efter at være nået til Norges land og til huset, hvor vi skulle sove, var gensynet med min kærestes far stort, og det viste sig, at Ketil og hans kone Randi også var mødt op for at hilse på og spise aftensmad med os.
Efter aftensmaden kontrollerede Ketil og jeg grejet en sidste gang, inden vi drog afsted mod fjeldet. Ketil havde tidligere foreslået mig at købe en “Fjellduken”, hvilket jeg ikke havde gjort. Så han lånte en til mig af en kammerat, hvilket skulle vise sig at være guld værd.
DAG 2
Næste morgen kørte Ketil og jeg via Oslo (hvor Ketil bor) mod Hardangervidderne. Det viste sig, at vi skulle køre langt – ca. 5,5 t. fra Oslo. Vejen der til bød på en helt utrolig flot natur (for en nybegynder i Norges vildmark kan det være en rigtig god oplevelse). På et tidspunkt kørte vi under nogle store elmaster, og Ketil fortalte med et glimt i øjet, at vi nu var på troldenes territorium.
Efter lang tids kørsel med nogle få stop for at se bl.a vandfald (norsk: fosser) og flotte bjergsøer, nåede vi til Hjølma, hvor vi skulle hente “kvotekort” til tre rensdyr (i Norge jager man efter fastlagte kvoter, og for at sikre at disse kvoter ikke overskrides, er det bestemt, at man skal påføre et “kvotekort”, når byttet nedlægges, så evt. politi kan kontrollere afskydningen af vildt). Det var blevet for sent at gå ind på fjeldet, så Ketil tilbød, at vi kunne sove i en slags sommerhus indtil næste morgen.
Huset var meget specielt. Det viste sig, at huset stod, som da ejerens forældre forlod det i 50’erne med møbler, gardiner – ja selv aviser. Det var også kotume i huset, at man ikke rørte ved mere end højst nødvendigt, og at man efterlod huset i samme stand som ved ankomsten.
Mens Ketil lavede aftensmad, drog jeg et smut op af elven, som brølede forbi ved siden af huset. Det var et helt fantastisk syn – så råt men alligevel så smukt. Efter at have krydset flere tilstødende elve var dagslyset så småt ved at aftage, og jeg gik tilbage til huset.
Da jeg kom tilbage til huset, var maden serveret – og en rigtig herremiddag det var: lyst franskbrød med smør og spejlæg og tilhørende rødvin. Mums!
DAG 3
Næste dag stod vi op, spiste morgenmad (samme ret som aftenen forinden – dog uden rødvin) og pakkede færdig, inden vi drog afsted mod fjeldet. Men nøglen til hytten på fjeldet manglede.
Efter ca. 40 min. eftersøgen fandt vi nøglen… i en jakkelomme! Nå, aflåse huset, oppakning i bilen og afsted med os.
Da vi kom ind på fjeldet, blev jeg en smule overrasket over, at fjeldet rent faktisk ER andet end sten. Der er masser af planter som mos, buske, græs og bærplanter – især blåbær. Nogle få steder var der også multebær, som jeg smagte for første gang. Multebær kan bestemt anbefales, – de er en smule sure for en nordjysk sukkerelsker, derudover er det svært at sige, hvad de smager af, men de er klart en smagsoplevelse værd.
Efter en længere vandring med skiftende vejr og flere ophold for at se på spor var vi endelig fremme. En hurtig rundvisning (entré, værelse 1 og værelse 2) senere fik vi tændt op i brændeovnen og pakket vores grej ud. Tøjet blev hængt til tørre, og vi fik os en snak om jagten i morgen og lidt om livet over “en støvle” cognac.
DAG 4
Da vi stod op dagen efter, pakkede vi færdig til dagens jagt, og efter et par jagthistorier drog vi afsted. Jeg var selvsagt meget spændt på, hvad det nu var for noget, jeg havde hoppet med på.
Mens vi gik, skiftede vejret – meget. Vi kunne se mange kilometer udover fjeldet, mens vi gik, og der kunne vi se, hvordan solvejr meget markant blev afløst af regn og blæst – og vice versa. Det hele foregik på minutter, så man lærte hurtigt at trække sin Fjellduken frem, lige så snart det begyndte at dryppe. Jeg var dog ikke alt for god til at bruge den, når det støvregnede, hvilket jeg kom til at bøde for.
Da vi langt om længe nåede på post, startede et regnvejr, som blev ved og ved.. og ved. Da jeg ikke havde været god nok til at bruge min Fjellduken, var jeg blevet godt våd. Mit tøj var blevet så vådt, at det ledte vand ned i støvlerne og gjorde mine sokker gennemblødte. Da det også blæste en smule koldt, nåede kulden efter 15-20 min. ind under alt mit tøj, og jeg frøs – meget.
Efter at have gået rundt om mig selv i længere tid for at få varmen (jeg havde endda spist varm mad og drukket varm kaffe forinden), var jeg nødt til at forlade Ketil, da jeg i modsat fald ville blive så underkølet, at vi ville være nødt til at rekvirere en helikopter, hvilket betød en større udgift og værst af alt – øjeblikkelig afgang mod civilisationen.
Min situation var selvskabt, – jeg kunne jo bare have droppet stædigheden og taget Fjellduken på, når den mindste dråbe hang i luften. ALT var blevet vådt, og jeg var blevet kold. Støvlerne var blevet sjaskvåde, – primært fordi jeg ikke havde taget imprægneringen af dem seriøst.
Jeg var naturligvis ked af at afbryde jagten – og mest af alt at forlade Ketil, men det var enten dét eller risikere en situation, som var langt værre. Ketil accepterede min afgang fra jagten, – flink som han altid er. Selvom han tilbød at gå med, havde jeg behov for at øge tempoet for at få varmen, og der gik da også næsten halvanden time, inden jeg kunne mærke mine tæer igen.
Da jeg nåede hytten, tændte jeg op i brændeovnen og hængte ALT til tørre. Jeg blev enig med mig selv om, at fremover kryber jeg i Fjellduken lige så snart, der kommer regn, – det er uden tvivl dét værd.
På trods af den lettere rystende oplevelse så er det helt fantastisk at være så alene i naturen. Man oplever virkelig naturens luner i alle dens afskygninger på både godt og ondt.
Forresten så drikker vi kun vand fra elven, som løber 30 m. fra hytten. Vi fylder en 10 l. spand og drikker med vores kopper derfra. Det burde alle prøve! Denne aften supplerede “elvvandet” en ellers udsøgt aftensmad (gule ærter, bacon og rødvin).
DAG 5
Med morgenvækning og kaffe på sengen (Ketil må have tænkt, jeg skulle have en god start på dagen oven på gårsdagens oplevelse) var jeg klar til endnu en dag på fjeldet. Det regnede dog fra morgen af, så vi valgte at blive i hytten, til den havde stilnet nogenlunde af.
Da vi kom afsted viste det sig, at gårsdagens våde vejr lod til at være tilfældigt, – der var ihvertfald en hel del mere solskin end dagen forinden.
Jeg var efterhånden ved at være inde i teknikken i at gå på fjeldet, men der var fortsat lang vej til Ketils niveau, men det gik den rigtige vej.
Som altid havde vi svært ved at finde overgange ved elvene, og da vi en enkelt gang valgte en overgang, som ikke var alt for sikker, fik jeg overbalance og røg i elven med min ene støvle. Støvlerne var ikke blevet ordentligt tørre efter gårsdagens stunt, så nu havde jeg to (mindre) våde støvler og dermed sokker. Denne gang skyndte jeg mig at skifte sokker, så elven slog ikke så hårdt denne gang.
Herefter gik det kun fremad – både med vejret og med vandringen.
Efter frokost og kaffe gik jeg til centerudkigsposten, som lå midt i vores område. Her nød jeg solens dansen, mens lyden af stille klassisk musik roligt fuldendte oplevelsen (for jer, som ikke hører klassisk musik, så bør I prøve det, – i sådan en situation er det fantastisk afslappende).
I Fjellduken med varme fødder og tæer (jeg havde skiftet til det tredje sæt sokker og medbragte “dynesokker”) og et vidunderligt vejr, var dette intet mindre end vidunderligt.
Jeg nød den kæmpe udsigt, mens jeg med min kikkert spejdede efter rensdyrene, – en udsigt som Ketil dagen forinden havde kaldt for vores verdens ende (underforstået jagtområdets grænse).
Da vi igen gik mod hytten, og vi var kommet (tørre) over små som store elve, endte vi i et område fuld med multebær. Jeg plukkede en pose til min kæreste og vores børn i håb om, at hun kunne lave en gang marmelade, når vi igen kom hjem til Danmark.
Da vi nåede hytten, blev den en lille smule fugtige mængde tøj hængt til tørre, og især støvlerne blev forsøgt tørret igennem.
Aftensmaden blev “Proscintto Crudo e Formaggio” (ja, det lyder fornemt, men det var, hvad der stod på posen – pasta med ost og skinke) og en meget svag hvidvin, – den må have været fortyndet med “elvvand”. Ketil spurgte mig under aftensmaden, om jeg ikke kunne tænke mig en tur alene på fjeldet dagen efter. Går paven med en underlig hat? SELVFØLGELIG ville jeg det!
Alt i alt en helt fantastisk dag – dette endda selvom vi heller ikke i dag så rensdyr. Lige så ondt og modbydeligt fjeldet havde været ved os dagen forinden, lige så kærligt og gæstfrit havde det været denne dag.
Jeg faldt i søvn med et kæmpe smil på læben.
DAG 6
Op – morgenmad – snak – pakning – afsted!
Det lyder hurtigt, – men det var det faktisk ikke. Vi havde tjekket vejrudsigten, som fortalte, at det ville tordne og regne, så jeg var nødt til at pakke en del ekstra (Ketils Fjellduken – en større og varmere model, rejsehåndklæde, “dynestøvler” samt kort, “kvotekort” og lidt nødudstyr.
Så lidt senere end dagene forinden og med et par ekstra kg. drog jeg (alene) afsted på fjeldet.
Da jeg var kommet på den anden side af den første bakkekam, kunne jeg se regnvejret nærme sig (troede jeg), og jeg gjorde derfor holdt og fandt Fjellduken frem. Efter 15 min. UDEN regn pakkede jeg igen sammen og gik videre. En times tid senere – samme nummer – stadig ingen regn.
Da jeg nåede centerudkigsposten, slog jeg lejr, fik skiftet fra vådt til tørt (støvlerne blev lidt våde af det våde græs) og fik tørret det våde tøj i solen og vinden. Efter at have spejdet, spist og spejdet lidt igen faldte jeg – med udsigt over vidderne og klar til torden og lynild (og regnvejr) – til sidst i søvn i den varme Fjellduken, som jeg havde lånt af Ketil.
Da jeg ca. 30 min. senere vågnede – stadig uden regn – spejdede jeg en sidste gang, pakkede sammen og drog afsted mod hytten.
Ved den første store elv ville jeg prøve vandpassage med husholdningsfilm. Ketil havde fortalt, at hans kammerat, Lars med succes havde gjort det på en tidligere jagt, så jeg var blevet nysgerrig. Efter at have rullet mig ind i husholdningsfilm fra skridt til støvlebund, bevægede jeg mig ud i elven, – det virkede! Jeg havde nået den anden side i vand til knæerne uden at blive våd. Overmodig, som jeg er, gik jeg igen ud i elven, for jeg ville være helt sikker, og her løsnede filmen sig fra støvlerne, og støvlerne blev våde – heldigvis kun udenpå.
Jeg tog filmen af, puttede det i rygsækken og gik mod hytten.
Efter ca. 3 timers uafbrudt vandren, ingen regnvejr (kun lidt “yr” – altså regn med små dråber) og endnu en fantastisk naturoplevelse, var jeg tilbage ved hytten.
Mens jeg havde været væk, havde Ketil klaret nogle småting i og på hytten, og efter jeg havde fået hængt alt vådt til tørre, var vi klar til en omgang “sodd” (noget norsk dåsemad som egentlig smagte udmærket), uklassificeret hvidvin, cognac og en masse snak om alt fra historie over familie til scandinaviske forretningsløsninger.
PERFEKT afslutning på en PERFEKT dag!
DAG 7
Efter morgenmaden fik vi pakket færdig og ryddet op i hytten, så vi kunne efterlade det i fin stand til de næste (måske endda os selv), som måtte få en forhåbentlig lige så god oplevelse.
Det lyder hurtigt, – og det var det! Vi skulle hjem til vore kære, og det glædede vi os til.
Med fuld oppakning og rifler uden påsat magasin drog vi mætte af indtryk og fulde af oplevelser afsted mod bilen, Oslo og Danmark.
For at samle blåbær til min kæreste kom jeg langt fra stien (meget vag undskyldning – I know), og jeg fik derfor testet min tålmodighed ret så meget, da jeg endte i en dal og næste skulle op på toppen til stien – i sjap og bladder via en 25-35 grader stejl skråning vel at mærke. Tough challenge – men det gik!
Da jeg endelig kunne se bilen, kunne jeg alligevel ikke lade være med at smile, – jeg var fremme, og nu var der kun asfalt mellem min familie og mig.
Om end du ikke formåede at sende rensdyr i min retning, skal du have en tak for kampen oh du norske fjeld!
MIN GREJLISTE
- Rygsæk med 2 l. drikkeblære og masser af stropper til at påmontere ting – Eberlestock, “JustOne J34” og “Super Spike Duffel“
- Sovepose (ned til ca. -10 grader C) med vandtæt “kondom”
- 1 par tights pr. 2 dg. (min. 2)
- 3 lange undertrøjer
- 1 par sokker pr. dg. (min. 2)
- 1 par lange cykelshorts uden lynlås i ryggen
- 1 par imprægnerede jagtbukser med udluftning – Fjällräven, “Gaiter Trousers No. 1“
- 1 par tilgåede jagtstøvler (ikke gummistøvler), som er blevet smurt godt ind i læderfedt e.l.
- 1 fleecejakke med udluftning
- 1 skaljakke med udluftning, hætte (justérbar) og evt. for
- 1 sæt afslapningstøj (gerne lidt varmt) til om aftenen
- 1 sæt klipklappere
- 1 lille rejsehåndklæde
- Letisolerende selvoppusteligt liggeunderlag
- Fjellduken, original med silikonelynlåse – Jerven “Fjellduken, Original S-Zip Jubileumsversjon“
- Fjellduken teltendestykker til Fjellduken, Original (til post) – Jerven, “Fjellduken, Telt Endestykker” og “Fjellduken, Plugg og bardunsett“
- Nødde-/rosinposer til vandring
Næste gang tænker jeg at medbringe yderligere:
- Fjellduken til overnatning udenfor – Jerven, “Fjellduken, Exclusive“
- Vattering (isolering) til Fjellduken, Exclusive – Jerven “Primaloft vattering til Exclusive, 60 g/m2“
